Gå til hovedindhold

Senior Drupal udvikler

- vi søger dig, der elsker kode, arkitektur og dygtige kolleger

Skærm


Lidt om os
I Eksponent arbejder vi med digitalisering. Vores mål er at hjælpe kunder med at forbedre kommunikation, samarbejde og services. Vi udvikler og designer ambitiøse digitale produkter. Softwareudvikling er vores DNA. Kulturen er uformel, men professionel. Nysgerrighed, faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder, gerne i agile og iterative processer. Og vi er ikke bange for ambitiøse og udfordrende projekter. Læs mere om at arbejde i Eksponent.

Lidt om dig
Du er en erfaren og dygtig udvikler, der har stor erfaring med Drupal. Du ved også, at en platform ikke er målet i sig selv, og at det derfor er naturligt at kombinere Drupal med andre relevante frameworks, når det giver mening. Fx Symfony, AngularJS, Vue eller React. Du brænder for at skabe løsninger som bliver brugt og gør en forskel. Du elsker at tilegne dig ny viden, og trives i et miljø, hvor ambitionerne er høje og kollegaerne dygtige. Arbejdsmiljøet skal være godt og projekterne sjove.

Stillingen
Du vil komme til at arbejde med både større og mindre projekter. Som softwareudvikler i Eksponent vil du opleve, at vi arbejder med det tekniske aspekter allerede i de tidlige faser. Vi tror på vigtigheden i at tænke de tekniske aspekter med fra starten. Særligt fordi det giver bedre produkter og processer. Vi anvender Drupal til mange formål. Det kan både være til at bygge store portaler og selvbetjeningsværktøjer. Det kan være til at bygge platformsprojekter, der skal rumme mange forskellige websites. Eller det kan være som applikationsmotor, når vi bygger værktøjer og beregnere.

Du bliver dygtig til at arbejde i teams. Vi har fokus på tværfaglighed, og du vil opleve værdien af at arbejde sammen med dygtige rådgivere og designere. Vi prioriterer gode samarbejder højt, og gør meget ud af styring og kvalitetssikring i vores projekter. På vores Drupalprojekter arbejder vi med en høj grad af automatiserering ifm. test og deployments.

Vores samarbejdsmodel betyder, at vi har lange og tætte samarbejder med vores kunder, som ofte indgår som integrerede ressourcer på vores teams.

Hvad forventer vi?

  • Du har flere års erfaring som softwareudvikler

  • Du er nysgerrig og interesseret i nye trends og nye metoder

  • Vi anvender Docker i vores processer. Derfor er det en fordel, hvis du har kendskab til Docker (eller gerne vil have det).

  • Vi prioriterer automatiske tests højt, og anvender især Behat-tests i vores projekter. Vi forventer at du allerede arbejder med automatisering af test (eller ønsker at gøre det).

  • Du har lyst til at deltage i agile og iterative projekter, hvor der er plads til at produktet kan udvikle sig gennem projektet.

  • Du har sandsynligvis en relevant uddannelse inden for softwareudvikling. Det vigtigste er, at du er dygtig, og brænder for det du laver.

 

Hvad kan du forvente?

  • Dygtige kollegaer og ambitiøse kunder

  • Effektive og agile projektforløb, hvor du løbende ser resultatet af dit arbejde

  • Et  godt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder tværfagligt og passer på hinanden

  • En faglig konto til kurser og læring

  • En hardwarekonto og eget valg af computer og telefon

  • God kantineordning og masser af sociale events

  • Konkurrencedygtig løn med pensionsordning, barselsordning, sundhedsforsikring, telefon og bredbånd.

Søg stillingen

Send din ansøgning til job@eksponent.com senest den 1. maj 2018.

Vi vil meget gerne se eksempler på dit arbejde.

Vil du vide endnu mere?

Laura Kragh-Sørensen

+4531471805
laura.kragh@eksponent.com

Vil du vide med om stillingen og hvordan vi arbejder med softwareudvikling i Eksponent, er du velkommen til at kontakte Laura Kragh-Sørensen

Laura Kragh-Sørensen