Gå til hovedindhold

Eksponent søger praktikanter til projektledelse og UX

Praktikopslag: UX og projektledelse

Har du lyst til at at prøve kræfter planlægning, facilitering og projektstyring? Eller er du mere til brugerinvolvering, konceptudvikling og UX? Eksponent søger to praktikanter til foråret 2020.

Vi er fagligt dygtige og har en masse at lære videre, men vi tror også på, at vi kan lære noget fra dig.


Om Eksponent

I Eksponent arbejder vi med udvikling af digitale løsninger fra idé til lancering. Vi er heldige at få lov til at arbejde med masser af spændende og ambitiøse kunder og projekter.

Vi har en flad struktur og en uformel men professionel kultur. Du vil opleve en stor grad af indflydelse og ansvar. Både i det daglige arbejde i projektteams og ift. at være med til at skabe og forme Eksponent. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i teams. Derfor gør vi os umage med at være gode til at kommunikere og arbejde sammen.

Vi holder til på indre Frederiksberg. 


Din rolle

Som UX-praktikant får du bl.a. mulighed for at deltage i arbejdet med:

  • Informationsarkitektur (IA) og navigation
  • Wireframes og interaktionsdesign
  • Planlægge og udføre workshops, interviews og brugertests
  • Deltage i kundemøder


Som praktikant indenfor projektledelse får du bl.a. mulighed for at deltage i arbejdet med:

  • Tilbud og oplæg til kunder
  • Planlægge møder og workshops
  • Styring og koordinering af projekter
  • Forretningsbehov og brugerbehov
  • Content management systemer


Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for f.eks. it, kommunikation, digital design eller e-business. Du betegner dig selv som ambitiøs og ønsker at specialisere dig i det digitale område. Du er struktureret, engageret og nysgerrig på at lære nyt.


Det får du som praktikant hos Eksponent

  • En dygtig praktikvært, der introducerer dig til projekter og følger dig gennem dit praktikforløb

  • Et praktisk introforløb til de faglige metoder, der bruges i dagligdagen

  • En faglig plan for forløbet, der er skræddersyet til dit niveau

  • Løbende samtaler om faglig udvikling og ansvar

  • Mulighed for at arbejde på projekter med interessante kunder

  • Et tværfagligt arbejdsmiljø

  • Mulighed for faglig sparring med dine kollegaer

  • Arbejdstid til at lave praktikrapport

Derudover får du mulighed for at blive en del af et softwarebureau, der både er tæt på teknologien og brugerne. Du kommer til at arbejde et sted, hvor det faglige er i fokus, og hvor du kan forvente at lære noget af dine kollegaer. Ligesom de forventer at lære noget af dig.


Det praktiske

Praktikperioden løber fra start februar til slut maj. Start- og slutdato er fleksibel, så det passer ind i dit studie. Arbejdstiden er 30-37 timer om ugen afhængig af, om du har timer parallelt med forløbet. Vi yder et månedligt praktikstipendium.

Søg stillingen

Deadline er 11. november, men vi afholder samtaler løbende. Send din ansøgning til praktikant@eksponent.com.

Vil du vide mere?

Julie Høg

60 15 24 22
julie.hoeg@eksponent.com

Vil du vide med om stillingerne, og hvordan vi arbejder i Eksponent, er du velkommen til at kontakte Julie Høg.

Portræt af Julie Høg