Vi søger erfaren .NET udvikler
Lidt om os
I Eksponent er vi ca 45 mennesker der sammen arbejder med digitalisering.
Vores mål er at hjælpe kunder med at forbedre kommunikation, samarbejde og services. Vi designer og udvikler ambitiøse digitale produkter.
Vi rådgiver, vi faciliterer, vi inddrager brugerne, vi implementerer løsninger og vi hjælper vores kunder med at videreudvikle og drifte løsninger.
Kulturen er uformel, men professionel. Nysgerrighed, faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Vi tror på, at forudsætningen for høje ambitioner og kvalitet er et godt arbejdsmiljø, hvor det er sjovt og lærerigt at gå på arbejde. Derfor har vi stort fokus på at sikre gode rammer. Både så der er plads til familie og fritid, og for at undgå unødig stress i hverdagen. Samarbejdet med vores kunder er baseret på et partnerskabs-mindset, hvor vi gør meget ud af at forstå vores kunders forretning, behov og organisation. Det gør at vi ikke bare implementerer løsninger af høj teknisk kvalitet, men at vi også sikrer os at det er det rigtige vi bygger - og det er forudsætningen for den særlige arbejds- og kundekultur, som Eksponent er kendt for.
Lidt om dig
Du motiveres af at bygge ting sammen med andre og at blive bedre til det. Det betyder f.eks. at du foretrækker at arbejde *med* vores kunder og ikke *for* vores kunder. At du er tilhænger af og kan give og tage feedback igennem code-reviews. Og så besidder du en stærk faglig nysgerrighed.
Nogle af de faglige erfaringsområder, vi leder efter i en kandidat (fuld plade er ikke nødvendigt)
- 5+ års erfaring med .Net
- Stærk i C# og Azure
- Solide JavaScript/TypeScript skills, men ikke nødvendigvis CSS/Styling
- .NET Core
- En masse løsninger under bæltet
- Erfaring med Umbraco eller Sitecore
- Erfaring med stabile og sikre integrationspatterns
- DevOps pipelines
- Gerne Docker/Kubernetes
- Evt. load balanced setups
- Løsningsarkitektur
Eksempler på arbejdsopgaver
- Udvikling på .Net projekter -- både backend og frontend
- Lave løsningsdesign og arkitektur
- Være med til at formgive og starte projekter op sammen med kolleger og kunder
- Sparre med andre udviklere
- Tænke DevOps og site reliablity engineering ind i de projekter du arbejder på
- Design og implementering af stabile integrationer
- Bidrage med teknisk indsigt til tilbud
Vi kan tilbyde
- Fleksibilitet og mulighed for at have hjemmearbejdsdage -- også efter Corona
- Stor indflydelse på, hvordan du løser opgaver
- Fast månedlig opsparing til faglig udvikling efter eget valg
- Fast månedlig opsparing til hardware
- Stærkt fagligt miljø med sparringsgrupper og interne oplæg - også på tværs af faggrupper
- Mulighed for at arbejde med nyere teknologier, tools og frameworks
