Gå til hovedindhold

Hils på Mathias!

Studentermedhjælper, Mathias Boye, har fundet sig til rette på kontoret og er allerede i fuld sving med at hjælpe på nogle af vores Umbraco-projekter.

Eksponent

Vi er så glade for at kunne byde vores nyeste studentermedhjælper, Mathias Boye, velkommen i Eksponent. Mathias er .NET-udvikler, og han skal primært være med til at udvikle en masse af vores Umbraco-løsninger. 

Når Mathias ikke sidder solidt plantet i kontorstolen på Sankt Knuds Vej, læser han Softwareudvikling på IT Universitet. Lige nu tager den afsluttende bacheloropgave en stor del af Mathias’ fokus. Sammen med sin bachelormakker vil Mathias gentænke, hvordan vi går på restauranter, caféer og til koncerter. Derfor er de lige nu i gang med at udvikle en app, hvor både reservation, bestilling og betaling er samlet. Spændende projekt!

Den unge softwareudvikler er opvokset i Karlslunde, men bor i dag på Amager. I sin fritid elsker Mathias at spille computer. Han er også interesseret i musik, historie og det spanske sprog. Og så er han den heldige ejer af en veteranbil, en Opel Olympia Rekord P1, som han elsker at gå og rode med. Velkommen i Eksponent, Mathias!