Gå til hovedindhold

Parkeringsområdet har fået en ny farve

Digitalisering: Der er stor rift om de københavnske parkeringspladser. Derfor besluttede politikerne sidste år at indføre en ekstra parkeringszone, der dækker store dele af Valby, Ydre Østerbro og Nørrebro. Den nye zone har fået farven gul, og det giver ekstra mange bestillinger i Parkeringsbutikken. Gul zone trådte i kraft i marts 2017.

Eksponent har haft ansvaret for udviklingen af Københavns Kommunes Parkeringsportal, hvor både private og virksomheder kan købe deres parkeringslicenser og øvrige parkeringsprodukter. Selvbetjeningsløsningen er bygget i open source systemet Drupal. 

Fra start er der bygget en forholdsvis stor fleksibilitet ind i parkeringsbutikken, så det er nemt at justere på funktionalitet, priser og regler. Arbejdet med den digitale understøttelse af den nye zone har derfor i høj grad kunnet håndteres ved konfigurationer og ændringer i de fagsystemer, der leverer data (fx gis-lag, produkter, adresser og priser) til Parkeringsbutikken.

Gul zone

Miljødifferentierede licenser

En anden væsentlig udbygning af parkeringsbutikken er understøttelse af et andet politisk initiativ. De københavnske politikere besluttede sidste år at differentiere prisen på beboerlicenser ud fra hvor miljøvenlige bilerne er. Når en borger køber eller fornyer sin licens i Pbutikken beregnes energiklassen og prisen. Den billigste licens koster således 100 kroner, mens de dyreste koster 1.150 pr. år.

Vil du vide mere?

Laura Kragh-Sørensen

+4531471805
laura.kragh@eksponent.com

Kontakt Laura hvis du vil vide mere om Drupal og selvbetjeningsløsninger.

Laura Kragh-Sørensen