Gå til hovedindhold

Vi søger en projektleder

- der brænder for at drive og lede digitale projekter

Projektleder

Lidt om os

I Eksponent arbejder vi med digitalisering. Vores mål er at hjælpe kunder med at forbedre kommunikation, samarbejde og services. Vi designer og udvikler ambitiøse digitale produkter. Vi rådgiver, vi faciliterer, og vi inddrager brugerne. Kulturen er uformel, men professionel. Nysgerrighed, faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Vi tror på, at forudsætningen for høje ambitioner og kvalitet er et godt arbejdsmiljø, hvor det er sjovt og lærerigt at gå på arbejde. Derfor har vi stort fokus på at sikre gode rammer. Både så der er plads til familie og fritid, og for at undgå unødig stress i hverdagen.  Samarbejdet med vores kunder er baseret på et partnerskabs-mindset, hvor vi gør meget ud af at forstå vores kunders forretning og organisation. Det gør os i stand til at styre og rådgive bedre, og det er forudsætningen for den særlige kundekultur, Eksponent er kendt for.

Lidt om dig

Du brænder for det digitale område, og vil gerne skabe løsninger som bliver brugt og gør en forskel. Du ved, at forudsætningen for kvalitet er at forstå og kombinere forskellige digitale fagligheder. Du har sans for detaljen og erfaring med at lede digitale projekter. Du trives med at tilrettelægge og styre projekter, og er glad for at være bindeled mellem kunder og teams. Du elsker at tilegne dig ny viden, og trives i et miljø, hvor ambitionerne er høje og kollegerne dygtige. Arbejdsmiljøet skal være godt og projekterne sjove.

Stillingen

Du får ansvar for en række af vores digitale projekter, og kommer til at være tæt på implementeringsprocessen. Du kommer til at arbejde tæt samarbejde med vores rådgivere, designere og udviklere. Nogle projekter kører efter en agil projektmodel, mens andre følger en mere fast proces. Projekterne varierer: Du kan komme til at arbejde med klassiske CMS-implementeringer, selvbetjeningsløsninger, fagapplikationer  mv. Fælles for projekterne er, at vi har fokus på kvalitet og god styring. Du vil på de fleste projekter have en erfaren rådgiver tilknyttet som sparringspartner. 

I Eksponent arbejder vi meget tæt sammen med vores kunder, og vi vil gerne forstå vores kunders forretning, da det er forudsætningen for at bygge gode løsninger. Du bliver en drivende kraft i implementeringsfasen, og vil også blive  involveret i afklaringsfaser, workshops og konceptudvikling. Du holder også sprintmøder og statusmøder og bliver et vigtigt omdrejningspunkt i projekterne. Internt faciliterer du teamets arbejde, og er tæt involveret i arbejdet med specificering, test og kvalitetssikring.

Hvad forventer vi?

  • Du har allerede erfaring med projektledelse af digitale projekter.
  • Du har konkret erfaring med arbejdet med backlogs og roadmaps
  • Du har en fornuftig teknologiforståelse og vil gerne specialisere dig i digital projektledelse
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med CMS-projekter. Gerne Umbraco eller Drupal.
  • Du brænder for projektledelse, gerne i agile projekter
  • Du har en erfaring med støre digitale projekter. Gerne fra bureau eller konsulentvirksomhed
  • Du har  allerede en agil certificering eller er klar til at få en
  • Du har forståelse for værdien af  budgetter, tidsplaner, kommunikation og planlægning

Hvad kan du forvente?

  • Dygtige kollegaer og ambitiøse kunder
  • Effektive projektforløb, hvor du løbende ser resultatet af dit arbejde 
  • Et  godt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder tværfagligt og passer på hinanden
  • En faglig konto til kurser og læring
  • En hardwarekonto og eget valg af computer og telefon
  • God kantineordning og masser af sociale events
  • Konkurrencedygtig løn med pensionsordning, sundhedsforsikring, telefon og bredbånd.

Søg stillingen

Send din ansøgning til job@eksponent.com.
Skriv 'Projektleder' i emnefeltet. 

Vi afholder samtaler løbende og forventer at have stillingen besat til opstart marts/april 2020.

Ansættelsesproces

Vil vi vide mere, kontakt:

Laura Kragh-Sørensen

+4531471805
laura.kragh@eksponent.com

Vil du vide med om stillingen og hvordan vi arbejder med softwareudvikling, styring og rådgivning i Eksponent, er du velkommen til at kontakte Laura Kragh-Sørensen.

 

Portræt af Laura Kragh-Sørensen