Gå til hovedindhold

Syv nye styrelser på samme platform

d

Umbraco: Danskerne har fået en ny skatteforvaltning. SKAT som vi kender det, er blevet erstattet af syv specialiserede styrelser. Eksponent har stået for etableringen af den fælles digitale platform, der driver de nye styrelsers websites.

Eksponent vandt i 2017 opgaven med at implementere websites for de syv nye specialiserede styrelser, der erstatter SKAT. 

Løsningen, der blev lanceret 1. juli 2018, er et resultat af et intensivt forløb, hvor vi har faciliteret arbejdsmøder, workshops og andre projektaktiviteter. Der er arbejdet tæt sammen med et centralt team i Skatteministeriet og designvirksomheden e-Types, der har stået for den visuelle identitet og det digitale design. 

Eksponent har - udover den tekniske implementering -  blandt andet arbejdet med koncept, UX, informationsarkitektur og navigation.

Multisiteløsning på fælles platform

De nye styrelser er baseret på en multisite-løsning, hvor de syv websites er etableret med udgangspunkt i den samme platform. Ud over at kunne dele investeringen på tværs af mange sites, er der en række andre fordele. Fx hurtigere etablering og bedre governance, samt at opdateringer og udvidelser kan håndteres centralt. 

Den nye platform er baseret på open source-systemet Umbraco CMS, som i stigende grad vælges til multisite-platforme.  

Umbraco har dansk hovedkontor og er stiftet af Niels Hartvig i 2000. Ud over at være en solid og moden platform, har Umbraco et velfungerende udvikler-community og mange partnere i både Danmark og resten af verden.

Umbracos indholdstilgang og arkitektur er desuden meget velegnet til multisite-løsninger, og den implementerede platform understøtter, at der kan etableres nye websites meget enkelt.

I processen er der bygget en række konfigurationsmuligheder, der giver de enkelte styrelser muligheden for at tilpasse platformen.

Komponentbaseret arkitektur skaber fleksibilitet

Løsningen tager afsæt i en komponentbaseret arkitektur, så det er nemt og fleksibelt for redaktørerne at sammensætte både forsider og indholdssider. 

Der er etableret en række fælles komponenter til formidling, præsentation og service. Komponenter kan sammensættes fleksibelt af redaktørerne og deles på tværs af indholdstyper. 

Der er flere mål med den komponentbaserede tilgang. Et vigtigt mål er at understøtte fleksibilitet. Både inden for det enkelte site, men også på tværs af websites, så unikke forhold hos styrelserne kan understøttes. Et andet mål er at understøtte en hurtigt etableringsproces og sikre nemmere vedligeholdelse over tid. Løsningen kan løbende udvides med nye komponenter.

De syv nye styrelser

De syv nye styrelser kan besøges her:


Ud over de syv styrelser er der etableret et site til Skatteforvaltningen, som er en fælles juridisk forvaltningsmyndighed for de syv styrelser.
www.skatteforvaltningen.dk 

Vil du vide mere om casen?

Bo Juni

+4520413456
bo.juni@eksponent.com

Kontakt Bo hvis du vil vide mere om casen.

Bo Juni