Gå til hovedindhold

Vi søger en Umbraco-udvikler

Lidt om os

I Eksponent er vi ca 45 mennesker der sammen arbejder med digitalisering. 

Vores mål er at hjælpe kunder med at forbedre kommunikation, samarbejde og services. Vi designer og udvikler ambitiøse digitale produkter. 

Vi rådgiver, vi faciliterer, vi inddrager brugerne, vi implementerer løsninger og vi hjælper vores kunder med at videreudvikle og drifte løsninger.

Kulturen er uformel, men professionel. Nysgerrighed, faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Vi tror på, at forudsætningen for høje ambitioner og kvalitet er et godt arbejdsmiljø, hvor det er sjovt og lærerigt at gå på arbejde. Derfor har vi stort fokus på at sikre gode rammer. Både så der er plads til familie og fritid, og for at undgå unødig stress i hverdagen. Samarbejdet med vores kunder er baseret på et partnerskabs-mindset, hvor vi gør meget ud af at forstå vores kunders forretning, behov og organisation. Det gør at vi ikke bare implementerer løsninger af høj teknisk kvalitet, men at vi også sikrer os at det er det rigtige vi bygger - og det er forudsætningen for den særlige arbejds- og kundekultur, som Eksponent er kendt for.

Lidt om dig

Du motiveres af at bygge ting sammen med andre og at blive bedre til det. Det betyder f.eks. at du foretrækker at arbejde *med* vores kunder og ikke *for* vores kunder. At du er tilhænger af og kan give og tage feedback igennem code-reviews. 

Nogle af de faglige erfaringsområder, vi leder efter i en kandidat (fuld plade er ikke nødvendigt)

  • 2-5 års erfaring med Umbraco
  • Allrounder på C#, JavaScript og markup/styling
  • Erfaring med CSS-frameworks og preprocessors
  • Erfaring med et eller flere nyere JavaScript frameworks

Eksempler på arbejdsopgaver

  • Implementering af Umbraco-løsninger i små teams på 2-4 udviklere
  • Custom Vue.js komponenter til både frontend og backoffice
  • Samarbejde med interne designere og UX’ere
  • Direkte kundekontakt

Du kommer ikke *kun* til at arbejde med Umbraco da vi også laver en masse andre spændende projekter, hvor Umbraco ikke nødvendigvis har førertrøjen på.

Vi kan tilbyde

  • Fleksibilitet og mulighed for at have hjemmearbejdsdage -- også efter Corona
  • Stor indflydelse på, hvordan du løser opgaver
  • Fast månedlig opsparing til faglig udvikling efter eget valg
  • Fast månedlig opsparing til hardware
  • Stærkt fagligt miljø med sparringsgrupper og interne oplæg - også på tværs af faggrupper
  • Mulighed for at arbejde med nyere teknologier, tools og frameworks
rekrutteringsproces

Ansøgning

Hvis du er interesseret i stillingen, skal du sende din ansøgning og CV til job@eksponent.com. Skriv ‘Umbraco-udvikler’ i emnefeltet. Vi evaluerer din ansøgning, når den kommer ind og inviterer dig til samtale, hvis vi vurderer, at du har den rette profil. Vi håber at kunne ansætte den rette til opstart senest januar 2021.

Har du spørgsmål?

Christian Dalager

+4561770990
christian.dalager@eksponent.com

Portræt af Christian Dalager