Gå til hovedindhold

Webtilgængelighed

God tilgængelighed er en forudsætning for, at alle har adgang til digitale løsninger.

Derfor er tilgængelighed vigtigt

Betydningen af god tilgængelighed i digitale løsninger rækker længere end overholdelse af en lovgivning. Det handler om at gøre hverdagen nemmere for de danskere, der lever med et handicap, som kan gøre det svært for dem at bruge digitale løsninger.

Mange tilgængelighedsindsatser vil også forbedre den generelle anvendelighed i digitale løsninger. Derfor vil god tilgængelighed betyde et bedre udgangspunkt for, at alle brugere af en løsning får gode oplevelser. At tilgængelighedsoptimere sin digitale løsning er derfor både godt for forretningen og i særdeleshed for alle de brugere, som oplever udfordringer med at benytte løsningen.

Ny lovgivning på området

I den nye lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, er det bestemt, at offentlige organer skal sikre, at deres websteder og mobilapplikationer er mere tilgængelige. Dette gøres ved at implementere og opfylde de standarder og tekniske specifikationer, som fastsættes i EU’s Web Content Accessibility Guideline - også omtalt WCAG 2.1.

Hvordan kan vi hjælpe?

Arbejdet med tilgængelighed er højt prioriteret i Eksponent. Vi er i vores arbejde fokuseret på at arbejde med at sikre procedurer, standarder og tværgående fokus på tilgængelighed. Desuden har vi flere medarbejdere, der sidder med i Digitaliseringsstyrelsens Netværk om webtilgængelighed.

Overholdelse af lovgivning

I Eksponent hjælper vi med at sikre, at vores kunders digitale løsninger opfylder de tilgængelighedsstandarder og tekniske specifikationer, der er fastsat i WCAG 2.1. Dette gøres både i form af tests af en eksisterende løsning og i form af at udarbejde optimeringsmuligheder og løsningsforslag.

Eksisterende digital løsning

Vi tilbyder bl.a.:

  • En struktureret tilgængelighedstest
  • En tilgængelighedsrapport som dokumentation af testarbejdet, der angiver både optimeringsmuligheder og løsningsforslag
  • Et oversigtsark over tilgængelighedsstatus, fx til brug ved udfyldelse af en tilgængelighedserklæring
  • Implemetering af tilgængelighedsoptimeringer påpeget i rapporten, så løsningen overholder WCAG 2.1.

Nye projekter

Vi tilbyder bl.a.:

  • Et detaljeret fokus, der tager afsted i det aftalte ambitionsniveau, fx hvilket WCAG 2.1 level, der ønskes at optimere til
  • En tilgængelighedsansvarlig tilknyttet projektet, der sørger for løbende test og kvalitetssikring
  • Et oversigtsark over tilgængelighedsstatus, fx til brug ved udfyldelse af en tilgængelighedserklæring
  • Implemetering af tilgængelighedsoptimeringer påpeget i rapporten, så løsningen overholder WCAG 2.1

Vil du vide mere?

Laura Kragh-Sørensen

+4531471805
laura.kragh@eksponent.com

Kontakt os, hvis du vil vide mere om, hvordan vi arbejder med tilgængelighed.

Portræt af Laura Kragh-Sørensen