Receptionist (studiejob/deltid)
Vi søger en smilende og serviceminded receptionist til at hjælpe os med at skabe en indbydende og effektiv arbejdsplads for vores medarbejdere og vores kunder. Vi værdsætter vores medarbejdere højt, og vi tror på, at det at skabe en positiv og effektiv hverdag for os alle, er en af nøglerne til vores succes. Hvis du er organiseret, glad for at interagere med mange mennesker og kan jonglere med mange forskellige opgaver, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Eksponent arbejder med rådgivning, design og softwareudvikling. Vi er ca. 40 medarbejdere, og har vores hjem i en dejlig bygning på Frederiksberg. Her har vi adgang til knap 1.000 kvadratmeter fordelt på 4 etager. Vores kunder inkluderer offentlige myndigheder, organisationer og større virksomheder.
Som receptionist hos Eksponent er det din vigtigste opgave at få kontoret til at fungere og skabe en god hverdag for både kolleger og gæster.
Om jobbet:
Som receptionist vil du få en alsidig rolle, hvor din primære opgave er at sikre en høj standard for service og velkomst. Du bliver en vigtig del af vores team, og vil have ansvaret for en række forskellige opgaver, herunder:
Modtagelse af gæster og kunder med et smil
Besvare telefonopkald og håndtere mails
Opsætning og afrydning af frokost (frokosten leveres udefra)
Håndtering af mødelokaler (klargøring, forplejning og oprydning)
Bestilling af kontorartikler, varer og inventar mv.
Små praktiske opgaver som indkøb, kaffebrygning og pakkehåndtering
Løbende sikre, at kontoret altid fremstår præsentabelt
Lettere rengøringsopgaver
Assistance til sociale events
Vi forestiller os, at du:
Er venlig, imødekommende og glad for at kommunikere med mange mennesker, da du er den første som kollegaer og kunder møder
Er serviceminded, udadvendt og detaljeorienteret
Har en positiv og fleksibel tilgang til opgaver, og trives i en dynamisk hverdag med mange mindre opgaver
Har måske allerede erfaring som receptionist, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du passer godt til jobbet
Trives med en afvekslende hverdag, hvor ingen opgave er for stor eller for lille
Vi tilbyder:
En dynamisk og venlig arbejdsplads med højt til loftet og god stemning
Dygtige kollegaer, der glæder sig til at møde dig
God kantineordning og masser af sociale events
Sundhedsforsikring
Arbejdstiden vil hovedsageligt være i tidsrummet fra 8:30-17:00 i hverdage 1-3 gange i ugen (Mulighed for både hele og halve dage)
Du vil være en del af vores reception, hvor du vil arbejde sammen med en kollega, der har ansvar for receptionen
Kontakt
Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lasse Føns Pedersen på lasse.foens@eksponent.com . Send din ansøgning og dit CV til job@eksponent.com og skriv “Receptionist” i emnefeltet. Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Ansøgningsfrist: 21. september 2026