UX-specialist
Vil du sætte retningen for brugeroplevelsen i komplekse digitale projekter?
Job i Eksponent
Hos Eksponent arbejder vi tæt med ambitiøse kunder, der vil gøre en reel forskel med deres digitale løsninger. Det stiller høje krav til os – og det er præcis, som vi kan lide det.
Vi søger en erfaren UX-specialist, der trives i krydsfeltet mellem brugerbehov, forretning og teknologi. Du bliver en central del af et tværgående UX-setup, hvor du ikke bare leverer UX, men også er med til at sætte retningen på tværs af mange projekter. Du arbejder selvstændigt, tager ejerskab og bringer både strategisk tyngde og hands-on kunnen ind i komplekse digitale projekter.
Hos os får du dygtige kollegaer, der forventer at lære noget af dig – og som du vil kunne lære noget af.
Dine opgaver
Drive UX-arbejde fra indsigt til implementering
Sikre stærke leverancer til designere, udviklere og forretning
Arbejde med og videreudvikle designsystemer
Planlægge og gennemføre UX research og brugerinddragelse
Præsentere og argumentere for UX-beslutninger – også når det kræver forretningsdialog
Bidrage til at forme nye projekter og initiativer
Vi forestiller os, at du
Har mindst 5 års erfaring – gerne fra bureau
Har drevet projekter selvstændigt og stået på mål for kvalitet og retning
Har erfaring med agil udvikling
Har forretningsforståelse og kan koble UX til mål og KPI’er
Har erfaring med at formidle din viden
Er nysgerrig på data og AI i en UX-kontekst
Har erfaring med designsystemer og arbejder hjemmevant i Figma eller tilsvarende værktøjer
Det får du
En nøgleposition i et tværgående team
Stor indflydelse på metode, retning og samarbejdsform
Dygtige kollegaer og ambitiøse kunder
Effektive projektforløb, hvor du løbende ser resultatet af dit arbejde
Et godt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder tværfagligt og passer på hinanden
En faglig konto til kurser og læring
En hardware-konto og eget valg af computer og telefon
Frokostordning og masser af sociale events
Konkurrencedygtig løn med pensionsordning, sundhedsforsikring, telefon og bredbånd
Om Eksponent
I Eksponent arbejder vi med digitalisering. Vores mål er at hjælpe vores kunder med at forbedre kommunikation, processer og services. Vi designer og udvikler ambitiøse digitale produkter og undervejs rådgiver, faciliteter og inddrager både kundens organisation og brugere.
Nysgerrighed, faglighed og fællesskab går hånd i hånd for os. Vi tror på, at forudsætningen for høje ambitioner og kvalitet er et godt arbejdsmiljø, hvor det er sjovt og lærerigt at gå på arbejde.
Samarbejdet med vores kunder er baseret på et partnerskabs-mindset, hvor vi gør meget ud af at forstå vores kunders forretning og organisation. Det gør os i stand til at styre og rådgive bedre, og det er forudsætningen for den særlige kundekultur, som Eksponent er kendt for.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, eller om hvordan vi arbejder med UX i Eksponent, er du velkommen til at kontakte Niels Pedersen på mail niels.pedersen@eksponent.com eller telefon 20745499.
Søg stillingen
Send din ansøgning til job@eksponent.com og skriv “UX-specialist" i emnefeltet. Ansøgningsfrist mandag d. 13. april 2026, men ansøg meget gerne før.
Kontakt
Hiv fat i Niels, hvis du har spørgsmål til noget omkring stillingen.