Gå til hovedindhold

Digital platform til Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk

d

Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig medlemsorganisation, der arbejder for at sikre forbrugernes rettigheder og indflydelse. Foreningen blev stiftet i 1947 og er i dag en organisation, de fleste danskere kender - både gennem foreningens arbejde med at teste produkter og gennem det forbrugerpolitiske arbejde.

Eksponent står bag udviklingen af Taenk.dk, som er den primære digitale kanal og en vigtig del af medlemskabet. Projektet indebar en nyudvikling på Drupal. Formålet var både at understøtte en række nye ønsker samt at bygge en fleksibel platform, der kan fungere som infrastruktur for fremtidig funktionalitet.

Ambitiøst testunivers

Der er stor forskel mellem de mange tests. Nogle af de største tests indeholder flere hundrede produkter testet på over hundrede parametre. Simplere tests har kun få produkter testet på ganske få parametre. Parametrene er unikke fra test til test. Derfor har vi indført en dynamisk og fleksibel datamodel, der gør brug af MySQLs mulighed for at lagre og anvende data i JSON. Blandt andet til facetter, produktsammenligninger og opstillinger.
 

Personaliseret brugeroplevelse 

I løsningen arbejder vi med en intensiv personalisering, hvor alle komponenter kan målrettes, så sider kan skræddersys til henholdsvis medlemmer og anonyme brugere.

Taenk.dk har fået en ny og fleksibel platform, der kan tilpasses til skiftende behov. Platformen er i høj grad tænkt som en digital infrastruktur, som skal understøtte strategiske tiltag og løbende medlemsrekruttering. 

Fleksibilitet for redaktører 

Vi arbejder med en komponentbaseret arkitektur, hvor redaktørerne kan benytte en stor værktøjskasse af komponenter til at sammenstykke sider, temaer, kampagner, forsider mv. Redaktørerne har fået værktøjer, der gør arbejdet med opbygning og vedligeholdelse af tests nemmere. Fx: 

  • Integration til prisservices, så priser ikke skal findes og opdateres manuelt.
  • Mulighed for hurtig indlæsning af strukturerede testdata fra excelark.
  • Masseupload og automatisk mapping af store billedsæt.
  • Mulighed for automatisk migrering af data mellem forskellige versioner af tests.
  • Differentierede konfigurationsmuligheder, så den enkelte test kan konfigureres med de facetter, der passer bedst. 

Besøg www.taenk.dk 

Vil du vide mere om casen?

Bo Juni

+4520413456
bo.juni@eksponent.com

Kontakt Bo hvis du vil vide mere om casen.

Bo