Gå til hovedindhold

Rekrutteringsproces

I Eksponent har vi en rekrutteringsproces, som skaber værdi og afklaring for os og dig. Det at skrive under på en ansættelseskontrakt er en stor ting - både for en ny medarbejder og for os. Derfor tager vi det også meget alvorligt og bruger en del tid på at finde medarbejdere, der er et rigtigt godt match - for begge parter.

Skriv en ansøgning

Send en ansøgning med CV.Vedlæg endelig links til sites/apps/etc du har lavet/været med til at lave.

Så snakker vi!

Hvis vi synes at din ansøgning er interessant, kalder vi dig ind til en indledende samtale.

Faglig test

Efter en god første samtale kan du gå videre til en faglig test, hvor du under afslappede forhold bliver bedt om at løse et par opgaver.

Stillingsopslaget

Vi slår en stilling op og prøver at sprede den gennem forskellige kanaler, så vi sikrer os, at du ser den.

Selvom vi tager det meget seriøst at skrive gode stillingsopslag, er det umuligt at ramme de rigtige kandidater 100%, så derfor bliver vi meget glade, hver gang der er nogle der henvender sig til os med spørgsmål til stillingen.

Ansøgningen

I din ansøgning vil vi rigtig gerne høre om din motivation for at søge job hos os, hvad du kan bidrage med, og hvad du forventer fra os.

Du må meget gerne angive et par referencer på folk, vi må ringe til, og vi vil også meget gerne se et CV og andre relevante papirer.

Her vil det også være en god ide at medtage links til ting du har lavet, om det er beskrivelse af projekter, websites eller Open Source projekter du har været involveret i.

Vi modtager og vurderer løbende ansøgninger.

Samtalerne

Vi indkalder udvalgte kandidater til en indledende samtale med fokus på at lære hinanden at kende. Her fortæller vi lidt dybere om, hvem vi er, og hvordan vi arbejder hos Ekspoenent.
Og så handler det ellers om dig.
 

Hvis vi hver især er interesserede i at gå videre, indkaldes du til en session, hvor vi kan komme lidt mere i dybden med med din faglighed.
Dette er en semi-struktureret test, der er tilpasset den stilling vi har opslået. Så hvis du er udvikler, har vi en meget åben udviklingsopgave som du laver sammen med en erfaren udvikler i halvanden time.
Hvis du er rådgiver eller UX'er vil der være en tilsvarende faglig udfordring med fokus på dialog om metode og reflektioner.

Det er ikke utænkeligt, at du bliver kaldt til en ekstra samtale, da vi gerne vil have, at du møder så mange af dine potentielt nye kolleger som muligt.

Ansættelsen

Vi evaluerer samtalen og den faglige test, og udvælger herefter den endelige kandidat, som vi gerne vil ansætte, og så prøver vi sammen at få en aftale til at falde på plads.

Rekrutteringsprocessen tilpasses ofte til den specifikke stilling og den individuelle kandidat og derfor kan der være undtagelser fra den skitserede proces - og hvis du allerede er i en ansættelse, arbejder vi naturligvis under fuld diskretion.

 

Vil du vide mere?

Laura Kragh-Sørensen

+4531471805
laura.kragh@eksponent.com

Laura Kragh-Sørensen