Gå til hovedindhold

Dobbelt Drupal-guld og bronze til Eksponent

Drupal Awards blev torsdag den 6. april 2017 afholdt for 4. gang. Denne gang blev arrangementet afholdt i Industriens Hus. Antallet af indstillinger satte ny rekord, og der var hård kamp i de forskellige kategorier.

Eksponent endte med at vinde priser i tre kategorier.

Guld i Bedste Offentlige Website
Her var det Roskilde Universitet, der kom på førstepladsen. Vi har arbejdet meget tæt sammmen med Roskilde Universitets interne team om det nye RUC.dk, og vi er meget stolte af resultatet. Roskilde Universitet var i øvrigt første danske universitet på Drupal 8.

ruc_awards

Eksponent og Roskilde Universitet modtager prisen for bedste offentlige website.

Guld i Bedste e-Commerce løsning
Her var det Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) i Københavns Kommune, der løb med førstepladsen. Guldet blev uddelt for platformen madbestilling.kk.dk, som giver visiterede borgere forskellige muligheder for at bestille mad. Vi har arbejdet tæt sammen med SUF om løsningen og er glade og stolte af resultatet. Både fordi det er en god løsning og fordi den er målrettet en vigtig målgruppe, der nogen gange ikke prioriteres højst nok i digitaliseringsprojekter.

madbestilling_drupalaward

Eksponent og Københavns Kommune modtager prisen for bedste e-Commerce website.

Bronze i Bedste Intranet
Taenk.dk er et projekt, der har fyldt rigtig meget i Eksponent de seneste år. Derfor er vi rigtig glade for at Forbrugerrådet Tænk vandt en Drupal award i kategorien bedste intranet. Kategorien dækker over løsninger, hvor brugerne skal logge på. Tænk tilbyder sine mange medlemmer masser af interessant indhold og funktionalitet efter de er logget på. Ud over at vi er meget stolte af løsningen, så har vi også lært rigtig meget fra projektet, som er løst i tæt samarbejde med Forbrugerrådet Tænks digitale team.

taenk_awards

Eksponent og Forbrugerrådet TÆNK modtager prisen for bedste intranet.

Fotos: Mads Høgstedt Danquah