Eksponent bygger vidensportal for Den Sociale Investeringsfond
Den Sociale Investeringsfond
Besøg vidensportalen https://socialeinvesteringer.nuSociale investeringer er investeringer i mennesker. Det er en ny måde at finansiere velfærdsindsatser. Her er fokus på sociale og økonomiske gevinster. Grundantagelsen er, at det betaler sig at investere i effektive sociale indsatser, for når mennesker får det bedre, får de oftest også mindre brug for offentlige ydelser. Dermed bliver der skabt gevinst - både for borgeren og for det offentlige. Det kalder man en dobbelt bundlinje, og den er udgangspunktet i en social investering.
Den Sociale Investeringsfond står bag vidensportalen. De ønskede ét fælles samlingspunkt for alle, der arbejder med eller er interesseret i sociale investeringer. I tæt samarbejde med fonden etablerede Eksponent løsningen socialeinvesteringer.nu. Her kan brugeren bl.a. lære om relevante redskaber i investeringsprocessen, følge igangværende sociale investeringer og fordybe sig i idéer, forskning og debat om emnet.
Tidligt i processen foretog Eksponent en række interviews med interessenter og afholdt workshops med relevante deltagere på området for at afklare og få input til indhold og opbygning af sitet. Eksponent stod også for den visuelle identitet og visuelt design. For at skabe et solidt fundament for arbejdet med visuelt design gennemførte Eksponent en workshop, der adresserede designet fra forskellige vinkler. Derudover involverede processen bl.a. designbriefs, inspirationsboards og logoforslag. I samarbejde med Den Sociale Investeringsfond udviklede Eksponent en moderne digital identitet til den nye platform. CMS-løsningen er baseret på Drupal 9 og bygget op i et komponentbaseret design, der skaber fleksibilitet for det redaktionelle arbejde og giver mange muligheder for præsentation af indhold.
‘socialeinvesteringer.nu har været en spændende opgave, hvor vi i tæt samarbejde med Den Sociale Investeringsfond har skulle opbygge en digital platform og visuel identitet, der formidler et område til en bred målgruppe af myndigheder, investorer og leverandører.’
Laura Kragh-Sørensen, chefkonsulent i Eksponent.
Vil I vide mere om casen?
Bo Juni
+4520413456
bo.juni@eksponent.com
Står jeres virksomhed også med behov for afklaring af digitale muligheder eller ekspertise inden for digital identitet og visuelt design? Så kontakt os.