Gå til hovedindhold

Det nye hillerod.dk har brugeren i centrum

Hillerød kommune

d Besøg det nye hillerod.dk https://www.hillerod.dk/borger/

Den nordsjællandske kommune, Hillerød, huser over 50.000 borgere. Disse mange menneskers direkte digitale indgang til kommunen er hillerod.dk. I april 2021 blev vi kontaktet af Hillerød Kommune med et ønske om at gentænke og relancere platformen. Kommunen oplevede, at hillerod.dk var et forældet site med en kompleks struktur, overflødigt indhold og et umoderne design. Derfor var der brug for et nyt. 

Eksponent fik til opgave at udvikle det nye hillerod.dk. Målet var at sætte brugeren i centrum. Det skulle være nemmere at finde relevant information og betjene sig selv. Vi havde derfor brug for at gennemtænke alle elementer i processen. Vi opgraderede teknikken og optimerede strukturen. Sammen med dygtige redaktører fra Hillerød Kommune strammede vi teksterne op og ryddede ud i overflødigt indhold. Det visuelle design er enklere og mere imødekommende og lægger vægt på at understøtte de vigtigste brugerrejser - uden forstyrrende elementer undervejs. Der har desuden været et stort fokus på tilgængelighed, så brugere med funktionsnedsættelse og handicap kan bruge hjemmesiden på lige fod med alle andre.

Hillerød Kommune havde på forhånd valgt Umbraco som CMS. Eksponent udviklede en redaktørvenlig backend, hvor det både er nemt og hurtigt for kommunens redaktører at oprette og opdatere sider. Vi har desuden arbejdet med nye måder at formidle indhold på bl.a. et long-read format, som hjælper brugeren til nemmere at overskue komplekse emner og gør det muligt for Hillerød Kommune at mindske antallet af pdf-filer på hjemmesiden. Løsningen henter også automatisk indhold fra borger.dk og fra kommunens HR-system.

I centrum for alle optimeringerne var et fokus på at løse brugernes problemer og understøtte deres behov. I den indledende fase gennemførte vi sammen med Hillerød Kommune en bredspektret brugerresearch. Gennem spørgeskemaundersøgelser, interessentinterviews, webstatistik og tælledage i kommunens borgerservice fik vi fastlagt de vigtigste brugerrejser på sitet. Løsningen er også brugertestet løbende i processen. 

Gennem hele forløbet har der været et fremragende samarbejde mellem Eksponents team og Hillerød Kommune. Kommunen havde en lille, men handlekraftig projektgruppe med et stærkt mandat til at tage resolutte beslutninger, og det resulterede i en effektiv arbejdsproces. Allerede i slutningen af oktober blev sitet lanceret i en betaudgave. Således kunne Hillerød Kommunes borgere få en forsmag på, hvad der ventede dem, og kommunens kommunikationsfolk kunne få feedback fra brugerne.

Vil I videre mere om casen?

Jacob Svarre

+4531203537
jacob.svarre@eksponent.com

Kontakt Jacob.

Jacob