Gå til hovedindhold

Relancering af LD Fonde

LD Fonde

d Besøg LD Fonde https://www.ld.dk/

Mange danskere kender allerede LD Fonde. Ikke mindst, hvis de har været aktive på arbejdsmarkedet mellem 1977 og 1979, fordi de dermed har haft en LD-opsparing. Det er der 2,5 mio. lønmodtagere, der har haft, og ca. 600.000 har det fortsat. I forbindelse med den nye ferielov, er  fonden Lønmodtagernes Feriemidler etableret. Fonden bliver på omkring 100 mia. kroner, og udgøres af de feriemidler som danske lønmodtagere optjener i overgangsåret mellem ny og gammel ferielov. I praksis betyder det, at LD Fonde får alle danske lønmodtagere og virksomheder som kunder. LD Fonde har derfor ønsket et nyt website der kan understøtte kommunikation til de mange nye interessenter.

Eksponent har hjulpet LD Fonde med en større relancering af ld.dk. Projektet er gennemført i tre faser. Første del var en koncept-, afklarings- og strategifase, hvor vi gennem en række workshops og afklaringsmøder fastlagde scope, koncept og fundament for det nye ld.dk. Anden del af projektet havde fokus på UX, design og indholdsstruktur, hvor vi i tæt samarbejde med LD Fonde designede og konkretiserede løsningen. Tredje fase var et agilt inspireret udviklingsforløb, hvor  den tekniske løsning blev implementeret samtidig med, at der blev arbejdet med indhold og optimeringer ift. design og UX. 

Det nye LD.dk er baseret på open source platformen Umbraco 8, som blev frigivet tidligere på året. LD.dk er udviklet som en komponentbaseret arkitektur, der giver redaktørerne stor fleksibilitet i opsætning af sider. Webtilgængelighed har været et væsentligt omdrejningspunkt i projektet.

LD Fondes løsning indgår i et større digitalt univers, der også tæller selvbetjeningsløsninger på Virk.dk, Borger.dk og en målrettet løsning til eksisterende LD-medlemmer.