Gå til hovedindhold

Tænk fejrer 75-års jubilæum med nyt taenk.dk

Forbrugerrådet Tænk

d Besøg det nye taenk.dk https://taenk.dk

Forbrugerrådet Tænk er en NGO og medlemsorganisation med flere end 90.000 medlemmer. Tænk er “forbrugernes vagthund”, der arbejder for et Danmark, hvor alle forbrugere kan foretage et trygt valg, der er godt for dem selv, deres nære og den verden, vi og vores efterkommere lever i. Det primære arbejde for Forbrugerrådet Tænk består i at sikre forbrugernes rettigheder og sørge for, at produkterne, vi finder på markedet, er sikre. Det gør de bl.a. ved at teste over 2.000 produkter hvert år - og her undersøger vagthunden alt fra yogamåtter til indboforsikringer. En del af Forbrugerrådet Tænks arbejde er tilgængeligt for den almindelige forbruger, mens andre dele, herunder adgang til de fleste tests, er forbeholdt medlemmer. 

Som en del af en større rebranding i forbindelse med deres 75-års jubilæum ønskede Forbrugerrådet Tænk at gentænke deres webplatform, taenk.dk. Den første del af Eksponents arbejde indebar en grundig afklaringsproces bl.a. med fokus på at skabe oplevelser for brugerne udover de berømte tests. Nøgleudfordringen var at bringe en del af det gode indhold, man i forvejen brugte i Tænks magasin, i spil digitalt for at øge værdien af et genbesøg.

Derudover ønskede Forbrugerrådet Tænk at fokusere endnu mere på medlemmerne og deres behov. Eksponent arrangerede og gennemførte derfor workshops, hvor vi zoomede ind på medlemmerne ved hjælp af værktøjet Jobs to be done. Vi har arbejdet med at øge værdien af et medlemskab bl.a. ved at udbygge og selvstændiggøre området ‘Forbrugerliv’ og på den måde brede indholdet omkring test ud. 

I forbindelse med projektet har vi også udviklet et headless setup for administrationen af testdata, således at dette håndteres uden for CMS’et og de redaktionelle opgaver. Det headless setup sikrer, at Tænk løbende er i stand til at udkomme med tests på nye platforme. Skulle der i fremtiden ønskes et nyt koncept for sitet, kan dette reimplementeres uden at skulle håndtere flytning og behandling af de store datasæt, som udgør testområdet.

Vi har tidligere arbejdet for og med Forbrugerrådet Tænk, og derfor har vi et stort kendskab til deres domæne. Samtidig kender begge parter til hinandens måder at arbejde på, hvilket vi har oplevet som en stor kvalitet - også i dette samarbejde. Vi ser frem til at arbejde videre med det nye taenk.dk.

Hør mere om casen

Martin Bjørn Kristensen

martin.bjorn@eksponent.com

Martin