De fleste virksomheder og organisationer har stort fokus på mobile løsninger. Tablets og smartphones er lige pludselig steget så voldsomt i antal, at det for mange er et reelt problem, at websitet ikke er optimeret til de mobile enheder. Mange er blevet overrasket over, hvor hurtigt det er gået, og hvis man ikke allerede oplever det som en udfordring, så er det blot at tage et par kig på forskellige fremskrivninger. Er man stadig i tvivl, så kan man tage et kig på udviklingen i sin webstatistik. Om kort tid vil antallet af brugere, der tilgår ens site via en webbrowser på en bærbar eller stationær computer, ikke længere være den typiske bruger. 

Den erkendelse er mange kommet til. Derfor er der så meget fokus på responsivt webdesign, mobilsites eller andre tiltag, der skal understøtte brugere med tablet og smartphones.

Udfordringen for mange er, at ens website i alt for ringe grad har taget højde for, tidspunktet hvor man skal omstille sig til mobile enheder. Det giver forskellige udfordringer. Fx:

at designet ikke er tænkt til at kunne fungere mobilt
at der ikke er foretaget en fuldstændig adskillelse mellem design og indhold, hvilket for mange betyder, at indholdet er svært at optimere til mindre skærmstørrelser.
at den tekniske løsning ikke umiddelbart understøtter en præsentation rettet mod tablets og smartphones. 
Det betyder, at mange ender i en situation, hvor det bliver et omfattende projekt at understøtte de nye platforme. Og mange vurderer rent faktisk, at man næsten lige så godt kan starte forfra. Det er skidt – ikke mindst hvis det ikke er så lang tid siden, at det sidste website blev lanceret.

Kig bredere end det mobile

De seneste år er der lanceret masser af websites, der ikke er mobilvenlige eller forberedt på at blive det. Det er sket selv om de ansvarlige nok har vidst at overgangen til mobil var lige om hjørnet. Forklaringen er ofte, at det var for at gøre processen enklere, holde fokus og sikre fremdrift, at man har skudt drøftelser og beslutninger omkring forskellige mobile tiltag indtil den mobile agenda blev mere konkret og akut. 

I dag er der mange, der har fortrudt, at de ikke i det foregående projekt forberedte sig mere på den mobile fremtid. Overgangen til mobil går nemlig så stærkt, at man ofte er nødt til at ty til hurtigere og midlertidige løsninger, mens den mere permanente løsning forberedes/udvikles.

Risikoen denne gang er, at man alt for snævert fokuserer på mobil og tablets. Begge dele er naturligvis vigtige og er kommet for at blive. Men man kommer let til at glemme, alt det andet der kommer. I nær fremtid skal de fleste webansvarlige forholde sig til, om og hvordan de vil understøtte næste generation af devices, der går på nettet. Lige om hjørnet står fx TV med indbygget internet. Derudover kommer der masser af andre devices, der på den ene eller anden måde fødes med netadgang.

Derfor kan man med fordel allerede nu starte med at tænke over sit digitale udbud af indhold og funktionalitet, som skal stilles til rådighed på tværs af devices.

Web som service

En af de tilgange vi ofte bringer i spil, handler om at tænke web som en service. Dvs. i stedet for at starte med at tænke i platform og enheder, så kan man tænke over sit digitale univers som en service, der skal kunne fungere på tværs af platforme – også platforme som endnu ikke findes. Man skal tænke over, hvad man kan og vil tilbyde sine kunder og andre interessenter uafhængigt af teknologi, enheder og platforme.

Tilgangen er illustreret i nedenstående figur.

Hovedfokus i figuren er Vores ”service”, som dækker over indhold og funktionalitet, man som organisation eller virksomhed vælger at udbyde. 

Adskillelse mellem indhold og design

Særligt vigtigt er det, at man tilrettelægger indhold og information, så man opnår så stor fleksibilitet, som overhovedet muligt. Det betyder eksempelvis, at man i meget høj grad skal arbejde med en adskillelse mellem design og indhold, så man ikke mister muligheden for at genbruge indholdet på tværs. Det er en (meget lavpraktisk) udfordring, som mange organisationer kæmper med i dag

Mange slags indhold

Indhold er meget mere end tekst. Det er også billeder, video og databaser eller andre samlinger, der kan være relevante at bringe i spil. For hver enkel indholdstype er der særlige udfordringer, når det skal bringes i spil på tværs af platforme. 

Et godt eksempel herpå er fx, når man ønsker at gøre brug af det samme billede i forskellige beskæringer. Hvis man ikke har gode regler og features til at håndtere dette, men i stedet satser på direkte og automatiseret beskæring, vil man opleve, at billeder kan optræde uhensigtsmæssigt, når de bruges i andre beskæringer end det originale. Fremadrettet vil løsninger til billedpræsentation i højere grad kunne identificere relevante fokusobjekter (fx ansigter) eller alternativt lade en redaktør angive billedets fixpunkt, når det uploades.

Funktionalitet er også services

Det er ikke kun indhold, der er relevant at tilbyde på tværs af platforme. Forskellige former for funktionalitet, skal også tænkes med. Det kan være mange ting. Fx:

• Særlig funktionalitet, som fx beregningslogik 
• Selvbetjeningsfunktionalitet, hvor en bruger logger på for at foretage en række handlinger. Eksempelvis indberetninger, shopping, bestillinger eller ændringer af stamoplysninger.
• Særlig opslagsfunktionalitet. Fx til brug for boligsøgning, virksomhedsopslag eller faktaopslag.
• Community- eller delingstfunktionalitet, hvor brugerne kan interagere med hinanden

Funktionalitet er sammenlignet med indhold ofte mere besværligt at bringe i spil. Ikke mindst fordi der ofte følger en masse brugergrænseflader med, som skal målrettes de forskellige platformes særlige karakteristika.

Platforme kan understøttes på mange forskellige måder

I mange tilfælde er der for en enkelt platform mange forskellige måder at understøtte den på. 
Hvis man eksempelvis, ser på en smartphone, er der mange potentielle tilgange til hvordan løsningen kan bygges.

• Man kan lave en særlig mobil udgave af site
• Man kan arbejde med responsivt website, der automatisk tilpasser sig til skærmen
• Man kan lave en HTML5-applikation
• Man kan lave HTML5-applikationer, som man pakker ind i et framework som fx Phonegap
• Man kan udvikle sin app i et framework, der genererer native apps, der kan bruges på tværs af platforme
• Man kan lave native apps til iPhone, Android eller WindowsPhone 

Blot for at nævne nogle af mulighederne. Pointen er, at der er mange måder at gøre tingene på. Måske skal man vælge flere af dem, men man skal helt sikkert ikke vælge dem alle (og for rigtig mange vil den responsive tilgang være den rigtige).

Det samme gør sig gældende på andre platforme. Der er ingen tvivl om, at det er en mere kompleks opgave at arbejde med digitale løsninger i dag end det var for nogle år siden. 

Særlig logik og regler for specifikke platforme

Når man ser på tværs af de platforme, som man har valgt at understøtte, skal man beslutte, om der skal gælde særlige regler for de enkelte platforme. Skal man eksempelvis tilbyde alt indholdet og alt funktionaliteten? Er der særlige platformsspecifikke forhold omkring design, brand og brugeroplevelse, der skal målrettes platformen? Det er blot nogle af spørgsmålene. 

I dag befinder vi os i en form for transitionsfase, hvor mange brugere også har adgang til (eller gider bruge) en almindelig computer. Der går dog ikke længe, før vi også taler om segmenter, som er rene mobilbrugere. Derfor kan det være problematisk, hvis man fx gør adgang til en almindelig computer til en forudsætning for at bruge ens services. Hvilket sker for mange løsninger i dag.

Det betyder dog ikke, at det ikke giver mening at tilpasse brugeroplevelse, indhold, design og funktionalitet til den specifikke platform. Men det er absolut en svær øvelse, og man bør tilstræbe at have mest muligt med alle steder. 

Prioritering og fokusering er en naturlig konsekvens

Det er blevet sværere og mere komplekst at arbejde med web. 
En god tommelfingerregel er, at når kompleksiteten stiger et sted, så skal den falde et andet, hvis der skal være balance i tingene. En naturlig konsekvens (og godt princip) er derfor, at man skal skrue ned for kompleksiteten eller alternativt styre uden om unødig kompleksitet. 
Det kan fx være ved at turde fokusere på det allervigtigste og skære fyldet fra. Fx skal man tænke sig godt om inden man fx indfører avancerede koncepter, hvor indholdet automatisk tilpasser brugernes adfærd på sitet. Er man et stort e-handelssite, som brugerne besøger ofte, kan det være en god ide. Er man derimod en mindre kommune, hvor brugerne kun sjældent kommer forbi sitet, så er man måske bedre tjent med at fokusere energien andetsteds.

En interessant (og nem anvendelig) tilgang er Mobile First, som prædiker at man bør starte webprojektet med at udvikle sin mobilløsning, og så i forlængelse arbejde med websitet. Tanken er, at man tvinges til at prioritere det allervigtigste. De ekstra muligheder, som opstår i takt med, at der kommer skærmplads til rådighed, kan bruges til at supplere med yderligere muligheder. Men at starte med den hårde prioritering kommer også til at sætte rammen for arbejdet med websitet. Er indholdet og en feature ikke vigtigt nok til den mobile løsning, er det måske samtidig en indikator på, at den heller ikke er vigtig på websitet.

Prioritering og fokusering bør være nøglediscipliner. Eller sagt på anden måde, så er det en forudsætning for at kunne lykkes. For uanset, hvad man gør, så stiger kompleksiteten. 

Tænk i både interne og eksterne indholdsleverandører

Det er ikke en forudsætning, at man skal alt sit indhold selv. Moderne webløsninger gør det nemmere at lade indhold flyde på tværs af løsninger. Og det sker allerede i stor stil. Aviserne har længe gjort det længe, hvor nyhedsbureauerne, leverer de samme basisnyheder til forskellige medier. I det offentlige er der fx mange kommuner, der trækker en stor del af deres tekster fra borger.dk. Kulturnaut leverer arrangementer til rigtig mange forskellige sites. Som site ejer kan det være væsentligt at vurdere, om der er andre der kan leverer dit indhold. Det kan enten være etablerede aktører, der har specialiseret sig i at leverer indhold. Eller det kan være potentielle samarbejdspartnere (eller konkurrenter) der fungerer som leverandører. Det er ikke kun indhold, der kan leveres eksternt. Det kan lige så vel være funktionalitet af forskellig slags.

Fang dine data

Dataopsamlingen i modellen illustrerer behovet for løbende at indsamle viden, og lade den viden komme i spil i den videre udvikling og optimering af det digitale univers. Det kan både være viden om, hvordan ens service benyttes og performer ift. de opsatte mål. Lige så vigtigt kan det være at identificere ny viden gennem sit digitale univers. 

Tænk agilt

Det er ikke nogen nem øvelse at tænke web som en service. Og det er endnu svære at eksekvere på det. Meget vellykkede aktører og gode eksempler er fx Amazon Kindle og Netflix. For langt de fleste er det dog umuligt at nå samme ambitionsniveau. Og det er heller ikke meningen. 

Men det giver rigtig god mening allerede nu at forberede sig på næste runde af devices og platforme. Eksempelvis ved at være bevidst om hvilke konsekvenser som forskellige tilvalg og fravalg har og ved at sikre stor fleksiblitet i, hvordan indhold og funktionalitet kan komme i spil.

Der er ingen der siger, at man skal starte stort. Tvært i mod er det ofte en fordel at gå i luften med mindre løsninger, som der kan bygges videre på. Det giver mulighed for at få brugernes erfaringer, adfærd og feedback med i beslutningsprocesserne, når de kommende versioner tilrettelægges.