Gå til hovedindhold

Top 100: Eksponent vinder kategorien CMS-leverandør

Top 100 illustration for Eksponent

Siden 1996 har Computerworld kåret Danmarks bedste IT-virksomheder. I år er Eksponent havnet på førstepladsen i specialkategorien "CMS-leverandør".

Eksponent har haft fokus CMS-projekter siden etableringen i 2005. I de første år havde Eksponent primært fokus på den tekniske implementering. I dag er fokus meget bredere, og Eksponent arbejder med strategi, informationsarkitektur, user experience, design og indhold og andre typer af rådgivning, der supplerer den tekniske implementering.

Systemmæssigt har Eksponent specialiseret sig i Drupal, Umbraco og Sitecore, som også er blandt de mest anvendte CMS'er på det danske marked.

- Vi er glade for placeringen. Vi har satset meget på at opbygge stærke kompetencer på området. Selvom det, set med IT-øjne, er en modnet produktkategori, så er det vores oplevelse, at der sker en hurtig og vigtig udvikling inden for CMS-projekter. Vi oplever, at kunderne har øget forventningerne væsentligt. Det handler ikke kun om at administrere og præsentere indhold. Mange ser i dag CMS-løsninger som væsentlige platforme, der er med til at understøtte forretningen, siger Bo Juni, der er partner i Eksponent.

Datagrundlaget er Computerworlds brancheindeks, som indeholder ca. 1.200 virksomheder. For at komme med i evalueringen skal man enten have personaleomkostninger for mere end 10 mio. kr. eller en omsætning på over 20 mio. kr. Det krav er der 499 virksomheder, der matchede i år.

De deltagende virksomheder er tildelt den samlet score baseret på 4 kriterier:

  • Resultat af primær drift i forhold til lønomkostninger.
  • Overskud efter renter og før skat i forhold til årets gennemsnitlige egenkapital.
  • Resultat af primær drift i forhold til aktiver.
  • Vækst i primær drift.

Vil du vide mere?

Bo Juni

+4520413456
bo.juni@eksponent.com

Bo