Gå til hovedindhold

Velkommen til Laura

Den 1. oktober tog vi imod Laura Niewald, der er ny digital projektleder i Eksponent. Vores nye profil er så småt ved at finde sig til rette i kontorstolen på Sankt Knuds Vej.

Eksponent

Den 1. oktober bød vi Laura Niewald velkommen i familien Eksponent. Laura er ansat som digital projektleder. Hun kommer til at rådgive Eksponents kunder om digital forretningsudvikling og vil som projektleder være et naturligt omdrejningspunkt for samarbejdet mellem Eksponents dygtige designere, rådgivere og udviklere på den ene side og kundens projektteam på den anden. 

Laura ankommer til Eksponent med en rygsæk propfuld af erfaring. Hun kommer fra en stilling som Business Development Director i mediebureauet Group M, hvor hun var i fem år. Laura har suppleret med flere kurser inden for agil projektledelse og er desuden både certificeret ‘Scrum Master’ og ‘Product Owner’. Hun har en bachelor i ‘Erhvervsøkonomi og Strategisk Kommunikation’ fra SDU og en kandidat i ‘Brand and Communication Management’ fra CBS.   

Når Laura ikke løber hurtigt i Eksponent, gør hun det på håndboldbanen. Den friske holstebroer er på banen flere gange om ugen. Laura kan dog også sidde stille, når hun kobler af med syning, strik og broderi. Vi er glade for at have Laura med på vores hold!